En ganske særlig bustur
9. Nov 2008 18:54, Fruen
For et stykke tid siden tog jeg med bus ud til min gamle svigerfar, som bor 15 km udenfor Vejle. Vi skulle i en anden anledning låne hans bil, og jeg havde aftalt at hente den ude hos ham for siden at besøge en veninde i Vejle om aftenen. Så kunne det hele ligesom flaske sig sådan.
Da jeg havde fundet holdepladsen, sad jeg lidt og ventede på bussen skulle ankomme. Jeg var lidt tidligt på den med toget fra Horsens, men det var ok, lidt ventetid er somme tider det bedste at satse på, når både DSB og den lokale bustrafik skal passe sammen
Den venlige busdame jeg mødte i bussen var en rund og frodig kvinde med et stort, langt og krøllet hår. Venlige øjne og med en stille og rolig attitude, som signalerede varme og fasthed på een gang. God, jydsk kvindelighed, tænkte jeg ved mig selv..
Jeg var steget på bussen, havde sat mig på forsædet og småsnakkede med busse-damen, som bestemte sig for at gå ud og ryge en stille smøg, da det ikke helt var tid til afgang. En ung dame ankom i lettere skarpt trav og spurgte, om hendes veninde var kommet. Det var hun ikke. Den unge dames mobiltelefon ringede kort efter, og det viste sig at være veninden… hun var forsinket, havde været til begravelse, og den var trukket lidt ud …
- Jamen, du skal skynde dig, for bussen kører lige om 1 minut, sagde den unge pige efterfulgt af snakkelyde fra veninden i telefonen…Den unge pige vender sig om mod bus-damen og spørger om vi kører nu … Ahhh.. mon ikke vi kan vente lidt, hvor er din veninde henne ? Mere snak frem og tilbage, og busse-damen bestemmer sig for at vente de ekstra par minutter, den unge dame måtte være forsinket .. ellers skulle hun vente i yderligere en time før den næste afgang…
Under denne seance finder en anden passager, en ældre dame, ud af, at hun har glemt sin taske i afgangshalen. Hun spørger busse-damen, om hun kan nå at hente den, og svaret er ” Ja da, vi venter jo alligevel på den unge dames veninde, så løb du bare”. Den ældre dame når både at hente taske og komme tilbage, før vi ser en forpustet og stor-løbende ung dame komme spænende og springe på bussen…
Veninden driller hende, og siger hun skal sige undskyld til alle passagererne, fordi de nu er forsinkede.. hun bliver lidt rundt på gulvet, men ser rundt på glade smil og latter, hvorefter hun dasker til sin veninde og siger hun skal holde op med sit pjat…
.. Vi sætter i gang og kører stille og roligt derudaf. I en lille landsby midt mellem Vejle og det sted, min svigerfar bor, venter en farmor med sine 3 børnebørn, alle drenge. Den ældste skal med bussen hjem, han har fået penge af farmor, men ikke nok til at købe det 10-turs kort, han har brug for. Jamen, løb du bare hen og hent pengene i bilen, siger busse-damen til farmor, som skyndsomt forlader barnebarnet og hans lillebror i bussen. Bilen står parkeret 10 meter fra busstoppet, så det er ingen sag at hente pengene.. Mens farmor roder rundt i bilen, spøger lillebror om bus-damen tager dankort … Det gør hun ikke, men det var da en fin løsning, synes den lille fyr, som nok højst har været 6 år gammel…..
Farmor kommer med de resterende penge, knægten får sit buskort, og vi triller stille og roligt derudaf igen. Med en glad og venlig busse-dame, som den dag fik en masse menneskers liv til at glide lidt letttere qua sin venlige og hjælpsomme facon, selvom vi blev forsinkede .. for det betød i sidste ende ingenting sammenlignet med de glade mennesker, hun havde i sin bus …
Se .. det er en tur, jeg aldrig glemmer …. og ikke lig den, jeg læste hos TC om de kvaler, de arme fynboer har med deres bus-ruter .. og busse-mænd…


9. Nov 2008 23:15
Sådan har det vist altid været på landet førhen - dengang busser hed rutebiler.
Jeg kan huske en gang for ca tyve år siden hvor jeg skulle køre med bus til Nordjylland for at besøge min storesøster. Pludselig standsede rutebilen lige ved det sted der på godt nydansk hedder The Middle Of Nowhere. Det var et sted på en strækning af lang og helt lige landevej hvor der gik en lillebitte grusvej ned mod et par gårde der lod sig se i det fjerne.
Alle 4 passagerer sad stille og tålmodigt underkastende sig deres skæbne. Formodentlig var jeg den eneste der undrede sig.
Efter ca 5 minutter kom en kone (ja, det var en kone; jeg kunne se det på det blomstrede tørklæde) løbende op ad grusvejen mod den holdende bus. Hun blev forpustet lukket ind, chaufføren startede motoren og vi rullede videre.
Tak fordi I ventede, sagde konen til chaufføren. Jamen selvfølgelig, sagde chaufføren så. Jeg vidste jo at du skulle til posthuset i dag, så jeg regnende da med at du bare var forsinket.
Et par kilometer længere fremme, et sted der hedder Simested, hoppede konen af bussen igen med et farvel, Jens. Farvel Lotte, råbte chaufføren ud af døren og kørte videre.
Jeg syntes godt nok lige pludselig at jeg var kommet et godt stykke fra Århus.
10. Nov 2008 10:11
Det er vist efterhånden kun i det jyske, man støder på en mentalitet, som den du her beskriver.Det er måske også kun i Jylland, man har luft nok i køreplanen til at kunne gennemføre en sådan hjælpsomhed.
Præcis hvad der går galt for busselskabet og chaufførerne på Fyn for øjeblikket, er svært at sige: Det handler nemlig ikke kun om, at nogen busser udebliver, og at andre er forsinket. Ofte er der også busser, der afgår for tidligt. Adskillige minutter endda. Det er slet og ret noget rod. Når chaufførerne så ydermere er enten studse, ubehagelige, klamt flirtende eller slet og ret godt gammeldags uintelligente, så bliver det ekstra anstrengende at være passager hos Fynbus.
10. Nov 2008 14:43
Kære Allan
Dejlig historie.. Sådan var det også at køre med rutebil ud til min bedstemor, fra Århus til Thorsager, på Djursland.. Gode minder, ikke.. :o)
Kære Tina
Det er en stor prøvelse af være FynBus kunde.. Indtil nu har jeg kun været med en enkelt gang, og da foregik det i god ro og orden, dog med en en multi-sur buschauffør.. Han kørte til tiden, som han skulle, men kors.. en lykkepille havde gjort underværker..
10. Nov 2008 14:45
Så vidt jeg husker, Tina, så var bussedammen på grund af sin venlighed 10 minutter forsinket i forhold til køreplanen.... så... !
29. Oct 2009 04:48
I think I will try to recommend this post to my friends and family,
30. Oct 2009 10:24
ed hardy clothing