Handicappede omsorgssvigtes !
4. Sep 2008 11:21, Fruen
På min søns bosted har man en pædagogkultur, der gør, at man ikke ønsker at samarbejde med forældrene. Vi ses som irriterende faktorer, der forstyrrer deres vante rutiner, og stiller krav om deltagelse, faglighed, det, de er uddannede til, men af en eller anden grund ikke ønsker at lave. Forslag om forandringer, forbedringer, anderledes metoder, der på et splitsekund kunne bedre min søns hverdag betragteligt, modtages simpelthen ikke - der er ikke et eneste gran af selvindsigt eller vilje til at arbejde anderledes.
Det pædagogiske personale påberåber sig 2 ting. Det ene er råd og vejldning, det andet er ;"Det beboernes hjem, så vi skal ikke blande os."
Derfor ikke alene svigtes de handicappede beboere, de omsorgssvigtes ! Af systemet, et system, vi forældre sætter vores lid til tager over i det øjeblik, vi ikke længere kan eller skal passe vore poder.. hver dag..., fordi de nu er voksne og har krav på og ret til et ordenligt voksenliv...... Af det personale, der er sat til at varetage den daglige funktion som omsorgsgivere og "ansvarlige voksne", fordi denne målgruppe på grund af forskellige handicaps ikke selv er i stand til at strukturere og styre deres dagligdag. De omsorgssvigtes, fordi der forlanges alt, alt for meget af dem i forhold til det, de er i stand til at yde - på grund af deres handicap.
Det værste for mig er at se, at min søn i den grad mistrives. Han prøver og prøver på at leve op til nogle krav ikke engang min "normale bonussøn" er i stand til at efterleve. Det skaber utryghed, stress, og lavt selvværd, fordi han ganske enkelt ikke bliver hjulpet i de situationer, hvor han på grund af sit handicap ikke magter at klare tingene selv ...
Det er beskæmmende ... hjerteskærende, som Heidi skrev i en kommentar til mig, næsten så meget, at man som forælder ikke aner sine levende råd længere. Det er som at slå i en dyne lavet af mursten. På ydersiden ser den blød og dejlig ud, og når man ramme den, slås man omgående i gulvet med fare for både hjernerystelse og det, der er værre.... !
Heldigvis har jeg mødt dygtige pædagoger, lærere og psykologer, der alle var dedikerede til deres arbejde og holdt af de unge mennsker, de havde med at gøre - ellers tror jeg nok, jeg hurtigt kunne finde mine fordomme om “pæda-køer” frem…
4. Sep 2008 19:16
Jeg ved du er nede i øjeblikket og ikke har brug for for mange projekter. Alligevel tænker jeg på, om du har allieret dig med nogle af organisationerne? LEV fx? Som du skriver banker man hovedet ind i en mur, når man prøver at kæmpe den kamp alene. Jeg tror ikke på at det er ladesiggørligt. Har du kontakt til de andre forældre? Er der et pårørenderåd eller en bestyrelse?
Jeg vil også foreslå dig at gå til pressen, evt fagbladet Socialpædagogen, men der er risikoen jo deværre at man også selv bliver udstillet :-(((
4. Sep 2008 21:52
hvilke krav
må kraften være med dig !
Miss B
5. Sep 2008 19:42
Hej Heidi..
Jeg har forsøgt med LEV; Socialrådgiveren ligger med lungebetændelse ..... venter på, hun kommer tilbage...
Socialpædagogen... det kan være en mulighed.. en af forældrene til en pige, min søn har gået i skole med foreslog Ekstra Bladet ... og jeg stiller gerne op, du... det værste er jo så Benjamin... kan han klare det..
B...
Ja.. det er jo næsten helt umenneskeligt... og tak...
8. Sep 2008 13:30
Fuck noget lort.... sorry mit latrinære sprogbrug, men om jeg fatter hvorfor det skal være sådan - det er uudholdelig. Kæmp for din søn - kæmp for dig selv. Jeg sender en masse tanker :-)
9. Sep 2008 15:54
Ja, Marianne.. det er sur r.. og gamle strømper... men vi bliver ved... indtil der kommer den løsning, der er bedst for min søn.